Kontakt Plus-Oase
Koordinator Henri Nissen, Mobil 5131 6599.
Kontoradresse: Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld
Info@Plus-Oase.dk
Vedtægter
Plus-Oase er registreret som Forening for Åndelig Fornyelse
CVR: 42 53 54 94 med følgende vedtægter:
- 1 Navn og hjemsted
- Foreningens navn er ”Forening for Åndelig Fornyelse”.
- Foreningens hjemsted er Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld.
- 2 Formål
2.1 Forening for Åndelig Fornyelse er en kristen forening, om har til formål at inspirere til åndelig fornyelse, udrustning og mission, herunder at medvirke til den årlige Plus-Oase konference.
- 3 Trosgrundlag
3.1 Forening for Åndelig Fornyelse er udsprunget af Oase-bevægelsen og betragter ligesom Dansk Oase Bibelen som Guds ord og norm for kirkens lære og liv
- 4 Medlemmer
4.1 Enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, kan blive medlem ved at indbetale et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen.
4.2 Medlemskab er en forudsætning for at kunne deltage i den årlige Plus-Oase konference.
4.3 Medlemmerne har ingen stemmeret eller beslutningsmyndighed omkring foreningens aktiviteter.
- 5 Medlemsmøde
5.1 I forbindelse med den årlige Plus-Oase konference afholdes et medlemsmøde.
5.2 På medlemsmødet orienteres om foreningens aktiviteter og der opfordres til drøftelse og fremlæggelse af ideer til fremtidige konferencer.
- 6 Udvalget for Plus-Oase konferencen
6.1 Arbejdsgruppen for Plus-Oase konferencen udgør Udvalg for Plus-Oase konferencen.
6.2 Udvalget er selvsupplerende blandt foreningens medlemskreds og fastsætter antallet af udvalgsmedlemmer efter behov.
6.3 Udvalget er beslutningsdygtig når mindst 2/3 af udvalgets medlemmer er til stede.
6.4 Udvalget vælger fra sin midte en formand.
6.5 Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
6.6 Formanden vælges for et år ad gangen i forbindelse med afholdelse af den årlige Plus-Oase konference.
- 7 Udvalgets opgaver
7.1 Udvalget vælger fra sin midte en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse.
7.2 Udvalget godkender den af bestyrelsen udarbejdede årsrapport.
7.2 Udvalget nedsætter de nødvendige arbejdsgrupper til at forestå de praktiske opgaver ved gennemførelse af konferencen.
7.3 Udvalget afholder møder efter behov.
7.4 Indkaldelse til udvalgsmøder foretages af formanden skriftligt, normalt pr. mail, med 14 dages varsel.
7.5 Udvalgets medlemmer er ikke berettigede til at modtage honorar af foreningens midler, men kan efter udvalgets nærmere beslutning eventuelt få godtgjort rejseudgifter og udlæg.
- 7 Bestyrelse
7.1 Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på tre til fem medlemmer.
7.2 Bestyrelsen vælges af Udvalget for Plus-Oase konferencen blandt dets medlemmer i forbindelse med den årlige konference.
7.3 Bestyrelsen vælges for to år ad gangen således at der i lige år vælges 1-2 medlemmer og i ulige år 2-3 medlemmer for at sikre kontinuitet.
7.4 Genvalg kan finde sted én gang, hvorefter valg kan finde sted igen efter 2 år.
- 8 Bestyrelsens opgaver
8.1 Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen, herunder dens økonomi.
8.2 Det påhviler bestyrelsen at påse, at gældende love mv. overholdes, samt at foreningen ledes i overensstemmelse med sit formål.
8.3 Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer formand, næstformand og sekretær.
8,4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer er til stede og deltager i afstemningen. I tilfælde af stemmelighed er formandens – i hans fravær næstformandens – stemme udslagsgivende.
8,5 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte arbejdet kræver det. Hvert af bestyrelsens medlemmer kan foretage indkaldelse til bestyrelsesmøder. Indkaldelse til bestyrelsesmøder foretages skriftligt, normalt pr. mail, med 14 dages varsel.
8.6 Bestyrelsesmøder kan afholdes virtuelt, hvis der er enighed herom.
8.7 Bestyrelsen fastsætter det årlige medlemskontingent.
8.8 Bestyrelsen deltager som bestyrelse i møder i Udvalget for plus-Oase konferencen.
8.9 Bestyrelsen drager omsorg for, at der føres en forhandlingsprotokol vedrørende det på bestyrelsesmøder passerede. Sekretæren udsender et referat, der med eventuelle supplerende bemærkninger godkendes ved det følgende bestyrelsesmøde.
8.10 Bestyrelsen drager ligeledes omsorg for, at der føres en forhandlingsprotokol vedrørende det på møder i Udvalget for Plus-Oase konferencen passerede. Sekretæren udsender et referat, der med eventuelle supplerende bemærkninger godkendes ved det følgende udvalgsmøde.
- 9 Regnskab
9.1 Bestyrelsen har pligt til at sikre, at der udarbejdes en årsrapport.
9.2 Regnskabet følger kalenderåret.
9.3 Første regnskabsår er fra 9. juli 2021 til 31.december 2022.
9.4 Til at forestå foreningens regnskab udpeger bestyrelsen en kasserer. Kassereren har til opgave af forestå den daglige bogføring samt udarbejde økonomiske oversigter.
9.5 Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at der skal udarbejdes budget for det kommende regnskabsår.
9.6 Til at gennemgå og lave review på årsrapporten udpeger bestyrelsen to interne revisorer. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke udpeges til denne opgave
9.7 Den endelige årsrapport indstiller bestyrelsen til godkendelse af Udvalget for Plus-Oase konferencen.
- 10 Forpligtelser og tegning
10.1 For foreningens forpligtelser hæfter alene dennes formue, og ingen anden har noget personligt ansvar for foreningens forpligtelser.
10.2 For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter derudover ikke for foreningens forpligtelser.
10.3 Intet bestyrelsesmedlem eller noget medlem i foreningen i øvrigt kan gøre nogen ejendomsret gældende over for noget foreningen tilhørende.
10.4 Foreningen tegnes af to medlemmer af bestyrelsen i forening.
10.5 Der kan meddeles fuldmagt til kassereren til at gennemføre sædvanlige løbende betalinger.
- 11 Vedtægtsændringer
11.1 For at nærværende vedtægter kan ændres, kræves, at mindst 2/3 af samtlige Bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor og indstiller ændringerne til vedtagelse af Udvalget for Plus-Oase konferencen
11.2 Endelig vedtagelse af ændringerne kræver, at mindst 2/3 af samtlige medlemmer af Udvalget for Plus-Oase konferencen stemmer for ændringerne på to udvalgsmøder – begge skriftligt indvarslede til samtlige udvalgsmedlemmer med 14 dages varsel og afholdt med mindst 14 dages mellemrum.
- 12 Opløsning
12.1 Bliver det umuligt eller ikke ønskeligt at fortsætte foreningen, kan bestyrelsen indstille opløsning til beslutning i Udvalget for Plus-Oase konferencen såfremt mindst ¾ af bestyrelsens medlemmer stemmer herfor
12.2 Efter sådan indstilling fra bestyrelsen kan udvalget på to hinanden følgende udvalgsmøder med mindst 1 måneds mellemrum, begge skriftligt indvarslet til samtlige udvalgsmedlemmer med mindst 14 dages varsel – hvis mindst ¾ af samtlige udvalgsmedlemmer stemmer herfor, træffe bestemmelse om foreningens opløsning.
12.1 Udvalget træffer beslutning om anvendelse af overskydende midler. Det er en forudsætning, at midlerne anvendes til foreninger i Danmark med aktiviteter, der ligger i tråd med Forening for Åndelig Fornyelses formål.
Disse vedtægter er besluttet af arbejdsgruppen for Plus-Oase konferencen ved foreningens stiftelse den 9. juli 2021på Rudehøj Efterskole, og senere ændret af
Bestyrelsen den 3.9. 2024
Bestyrelsen for Forening for Åndelig fornyelse består efter årsmødet torsdag den 9. juli 2026
Stig Torben Christensen, Verner B. Andersen, Helene Svendsen og Ole Holm.
Kontakt:
Koordinator Henri Nissen, Mobil 5131 6599.
Kontoradresse: Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld