Formålet
Det, jeg håber at kunne give jer med i dag, er ikke en opskrift på,
hvordan man ‘bliver profetisk’.
Det, jeg håber at give jer med, er en anden perspektiv på det
profetiske.
Jeg ønsker, at I går herfra med:
– et mere roligt forhold til nådegaverne
– et sprog for det, I måske allerede oplever
– og nogle rammer, der kan hjælpe jer til at tjene hinanden på en
måde, der er tryg, kærlig og ansvarlig.
Formålet er at gøre fællesskabet stærkere.
At det profetiske må blive en gave til kirken – ikke en byrde for
mennesker.”
Definition – Den profetiske gave
Kort definition (slide-klar):
Den profetiske gave er Helligåndens virke, hvor Gud taler ind i
menneskers liv for at opbygge, opmuntre og trøste – i
overensstemmelse med Guds karakter og Skriften.
Bibelsk forankring:
• 1 Kor 14,3 – “Den, der taler profetisk, taler til mennesker til
opbyggelse, formaning og trøst.”
• 1 Kor 12,7–11 – profeti som en nådegave givet til fællesskabets
gavn
• 1 Thess 5,19–21 – profeti prøves og bedømmes
Den profetiske gave er ikke forbeholdt nogle få “særlige”. Det er en
gave, Helligånden deler bredt i kirken for at styrke fællesskabet og
hjælpe mennesker med at leve tættere på Gud.
Definition – Den profetiske tjeneste
Den profetiske tjeneste er et vedvarende kald, hvor Gud udruster
nogle til at tjene kirken med profetisk klarhed – med ansvar for at
udruste, vejlede og hjælpe andre til modenhed i det profetiske.
Bibelsk forankring:
• Efeserbrevet 4,11–12 – profeter som tjenestegave til udrustning af
de hellige
• 1 Kor 14,31 – “I kan alle tale profetisk, så alle kan lære og blive
opmuntret” (gaven er bred; tjenesten er specifik)
Den profetiske tjeneste handler ikke om at være mere åndelig end
andre, men om at bære et større ansvar.
Gaven gives bredt.
Tjenesten bæres af nogle.
Formålet er altid fællesskabets opbyggelse.
“Kirken er bygget på apostlenes og profeternes grundvold” (Ef
2,20)
Paulus siger, at kirken er bygget på apostlenes og profeternes
grundvold, med Kristus selv som hovedhjørnestenen.
Det betyder, at det profetiske ikke er et tillæg til kirken – det er en del af
fundamentet.
Når vi så læser Efeserbrevet 4, ser vi, at Gud har givet kirken forskellige
tjenestegaver: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere.
Formålet er ikke at skabe en elite i kirken.
Formålet er at udruste de hellige, altså alle os til tjenestens arbejde,
så Kristi legeme kan opbygges.
Det er vigtigt at holde fast i den bevægelse:
Tjenestegaverne er ikke givet for at gøre nogle få stærke –
de er givet for at gøre hele legemet stærkere.
Når vi så kigger på 1 Kor 12 og Rom 12, bliver det endnu tydeligere:
Nådegaverne gives af Ånden, som han vil, til fællesskabets gavn.
Vi er forskellige lemmer på det samme legeme, med forskellige
funktioner, men med samme værdi.
Det profetiske skal ikke stå over kirken.
Det profetiske skal tjene kirken.
Derfor er det også så afgørende, at profetisk praksis altid er forankret i:
– Kristus som hjørnestenen
– fællesskabet som rammen
– og opbyggelsen af legemet som formålet.
Hvis vi river profetien løs fra det her fundament, risikerer vi at gøre den
til noget privat, spektakulært eller elitært.
Men når profeti lever i det her fundament, bliver det en gave, der
bygger mennesker op og binder kirken tættere sammen.
Den femfoldige tjeneste er givet til kirken som en gave ikke som et
hierarki.
Det er forskellige tjenester, der tilsammen udruster menigheden til
modenhed.
Det er vigtigt at sige højt, fordi vi ofte bevidst eller ubevidst kommer til
at rangordne tjenester.
Nogle tjenester bliver synlige og platform-bårne.
Andre er mere skjulte og relationsbårne.
Men i Guds øjne er de lige nødvendige.
Billedet med træet kan hjælpe os:
Rødderne er dybe – de er ikke synlige, men bærer hele træet.
Stammen giver stabilitet.
Grenene bærer frugt.
Hvis én del mangler, bliver træet svagt.
Apostle bærer ofte pionerånden – de ser nye veje, bryder nyt land og
etablerer fundamenter.
De hjælper kirken med at bevæge sig udad og fremad.
Profeter bærer Guds perspektiv ind i tiden.
De hjælper os med at se, hvor vi er på vej hen og kalder os tilbage, når
vi er ved at miste retning.
Det profetiske handler ikke kun om fremtid det handler om at leve
sandt her og nu, med håb for det, der kommer.
Evangelister bærer budskabet ud.
De minder kirken om, at vi ikke kun er til for os selv.
De har et hjerte for dem, der endnu ikke er en del af fællesskabet.
Hyrder eller pastorer vogter og bærer mennesker.
De skaber trygge rum, hvor mennesker kan vokse, hele og finde hvile.
De ser den enkelte i mængden.
Lærere giver dybde og forankring.
De hjælper os med at forstå Skriften, så vores liv ikke bare bæres af
oplevelser, men af sandhed.
De giver rødder til troen.
Når de her tjenester får lov at spille sammen, vokser menigheden i
modenhed.
Ikke i spektakulære udtryk men i dybde og stabilitet.
Formålet er ikke at skabe stærke personligheder – men fællesskaber.
Når tjenesterne begynder at handle om persondyrkelse, mister de
deres egentlige formål.
Når det handler om fællesskabets opbygning, bærer de frugt over tid.
Bibelen viser, at den profetiske tjeneste ikke ser ens ud.
Når vi læser Bibelen, møder vi ikke én profetisk personlighedstype,
men mange.
Nogle profeter er voldsomme i deres sprog. Andre er stille seere.
Nogle står alene mod magten. Andre tjener tæt på konger.
Nogle bærer sorg og klage. Andre bærer vision og gennembrud.
Det fortæller os, at Gud ikke har én skabelon for, hvordan det
profetiske skal se ud.
Gud bruger forskellige temperamenter, personligheder og livshistorier.
Og det er vigtigt for os at høre, fordi vi ellers let kommer til at tænke:
“Hvis jeg ikke er sådan der – så er jeg nok ikke profetisk.”
Men Bibelens vidnesbyrd siger det modsatte:
Mangfoldigheden er ikke et problem den er en del af Guds design.
Formålet med at vise jer de forskellige profetiske typer i Bibelen er
ikke, at I skal putte jer selv eller andre i kasser.
Det er at udvide jeres sprog og jeres blik for, hvordan Gud kan virke
gennem forskellige mennesker.
En af de profetiske typer, vi møder tydeligt i Bibelen, er det, vi kunne
kalde åbenbaringsprofeten.
Det er den profetiske tjeneste, hvor Gud ofte taler gennem syner,
billeder, drømme og stærke åndelige indtryk.
Vi ser det fx hos Ezekiel, Daniel og Johannes i Johannes’ Åbenbaring.
De modtager ikke bare ord – de ser noget.
Deres profetiske tjeneste er præget af symbolik, billeder og stærke
åndelige scener.
Åbenbaringsprofeten bærer ofte en særlig sensitivitet over for Guds
nærvær og Guds perspektiv.
De ser det, andre endnu ikke ser.
De får glimt af det skjulte – det bagvedliggende – og kan ofte sætte ord
på åndelige realiteter, som er svære at beskrive.
Nutidige “jobprofiler”, der kan ligge tæt på denne type
Det er ikke fordi, det profetiske er bundet til bestemte erhverv men
nogle kald og gaver finder naturlige udtryk i bestemte typer arbejde:
• Kunstnere / kreative (billedkunstnere, designere, forfattere)
– fordi de arbejder i billeder, symboler og fortolkning
• Fotografer / filmskabere
– ser det, andre overser, fanger øjeblikke og stemninger
• Visionære ledere / iværksættere
– ser muligheder og retninger, før de er tydelige for andre
• Drømmere / idéudviklere / konceptmagere
– bærer vision og fremtidsbilleder
• Mennesker med stærk intuitiv og åndelig sensitivitet
– ofte dem, der opfanger stemninger og bevægelser tidligt
Pointen er ikke, at de her mennesker er profeter
Faldgruber ved åbenbaringsprofeten
Her er nogle af de klassiske faldgruber, som den her profetiske type
skal være særligt opmærksom på:
1. At tale i gåder, som ingen forstår
– åbenbaringen bliver utilgængelig for fællesskabet
– mister forbindelsen til opbyggelse, opmuntring og trøst
2. At isolere sig
– “de forstår mig ikke”
– risiko for at stå alene uden korrektiv
3. At tage åbenbaringen som autoritet i sig selv
– “Gud har vist mig – derfor må det være sådan”
– uden at give plads til bedømmelse i fællesskabet
Sunde modvægte
For åbenbaringsprofeten er der nogle sunde modvægte, der hjælper
tjenesten til at bære frugt:
• Forankring i Skriften
• Tæt fællesskab med mennesker, der kan stille kærlige spørgsmål
• Ydmyghed i sproget: “Jeg oplever…” i stedet for “Gud siger…”
• Fokus på frugt: opbygger det her mennesker?
Den profetiske type, vi her kalder gennembrudsprofeten, er ofte den,
der træder ind i tider med åndelig træghed, uretfærdighed eller
stilstand og kalder på omvendelse, bevægelse og fornyelse.
I Bibelen ser vi den her type hos Elias, Johannes Døberen og Amos.
Fælles for dem er, at de udfordrer magtstrukturer.
De kalder folket tilbage til Gud.
De bryder med vanetænkning og religiøs komfort.
Gennembrudsprofeten bærer ofte en stærk, konfronterende autoritet.
Det er ikke, fordi de elsker konfrontation, men fordi de ikke kan leve
med uretfærdighed, hykleri eller åndelig sløvhed.
De ser det, der er ved at dø og kalder på liv.
I dag vil den her profetiske gave ofte komme til udtryk hos mennesker,
der:
– ikke kan holde ud, når tingene bare kører i ring
– reagerer stærkt på uretfærdighed og magtmisbrug
– har et stærkt retfærdighedskompas
– naturligt udfordrer kulturer, strukturer og “sådan plejer vi at gøre”
Nutidige jobprofiler, der kan ligge tæt på denne type
I samfundet ser vi lignende kald og temperamenter hos mennesker,
der:
• arbejder som aktivister, whistleblowers, debattører
• er forandringsledere
• er iværksættere, der bryder med vanetænkning
• arbejder med social retfærdighed, menneskerettigheder, etik
• er journalister, der udfordrer magt og afslører uret
Igen: Det gør dem ikke automatisk profeter –
men det viser, at Gud ofte bruger bestemte temperamenter til at
bringe gennembrud i både kirke og samfund.
Faldgruber ved gennembrudsprofeten
Den her type bærer en stærk gave – og derfor også stærke faldgruber:
1. At blive hård i tonen
– sandheden mister kærligheden
– mennesker føler sig slået ned i stedet for kaldt op
2. At brænde ud
– konstant kamp mod systemer og modstand kan tære
3. At stå alene
– “det er mig mod systemet”-mentalitet
– risiko for isolation og manglende korrektiv
Sunde modvægte
For gennembrudsprofeten er det afgørende med:
• hyrder omkring sig, der kan bære relationer
• lærere, der kan forankre budskabet i Skriften
Samlende pointe
Gennembrud skabes ikke kun af modige stemmer,
men af stemmer, der også er rodfæstet i kærlighed.
Den profetiske type, vi her kalder den strategiske profet, er ofte
kendetegnet ved, at de ikke bare ser, hvad Gud vil, men også har blik
for hvordan man bevæger sig derhen.
De har en evne til at tænke i processer, opbygning og længere
bevægelser.
De kan navigere i komplekse sammenhænge, både åndeligt,
organisatorisk og nogle gange også politisk.
Vi ser det fx hos Natan, der både konfronterer David, men også
rådgiver ham i opbygning og lederskab.
Vi ser det hos Haggaj, der ikke bare siger “templet skal genopbygges”,
men kalder folket ind i en konkret bevægelse af genopbygning.
I dag vil den her profetiske gave ofte komme til udtryk hos mennesker,
der:
– ser helheder og systemer
– har blik for struktur, retning og timing
– tænker i forandring over tid – ikke bare i øjeblikkets inspiration
– kan oversætte åndelige indsigter til praktiske skridt
Nutidige “jobprofiler”, der kan ligge tæt på denne type
I samfundet ser vi lignende profiler hos mennesker, der arbejder som:
• strategiske ledere / organisationsudviklere
• projektledere / forandringskonsulenter
• iværksættere, der bygger noget nyt op over tid
• rådgivere / coaches, der hjælper mennesker og organisationer
med at finde retning
• bygherrer / arkitekter / planlæggere, der tænker i opbygning og
processer
Det gør dem ikke automatisk profeter men det viser, at Gud ofte har
lagt en måde at tænke på i nogle mennesker, som ligner den
strategiske profetiske måde at se verden på.
Faldgruber ved den strategiske profet
Den strategiske profet har også sine klassiske faldgruber:
1. At blive for kontrollerende
– “jeg kan se vejen – derfor bør I følge mig”
– risiko for at overtage lederskabets rolle
2. At forveksle strategi med åndelig autoritet
– gode planer kan blive præsenteret som “Guds vilje” uden rum
for fælles bedømmelse
3. At miste ydmygheden
– når man ofte ser løsninger, kan man komme til at se ned på
dem, der ikke ser det samme
4. At presse tempoet
– Gud arbejder ofte langsommere end vores strategier
– mennesker har brug for tid til at vokse ind i forandring
Sunde modvægte
For den strategiske profet er det sundt med:
• evangelister, der holder blikket på mennesker udenfor
strukturerne
• fællesskab, hvor strategier kan bedømmes og prøves
• en praksis med at lytte mere, end man planlægger
Begrebet seer er faktisk et gammelt bibelsk ord for profet.
I 1 Sam 9,9 står der, at det, vi senere kaldte profet, tidligere blev kaldt
en seer.
Det fortæller os, at der fra starten har været et profetisk udtryk, hvor
Gud taler gennem det, mennesker ser – gennem indre billeder, syner,
drømme og åndelig indsigt.
Seeren kendetegnes ofte ved at modtage indre billeder, drømme og
indsigter.
De har en særlig sensitivitet for Guds nærvær og bevægelse.
Og de ser ofte noget, andre ikke ser – både åndeligt og relationelt.
Vi ser det tydeligt hos Elisa, der ser den åndelige virkelighed omkring
dem, mens hans tjener kun ser fjenden.
Og vi ser det hos Samuel, der både kaldes seer og profet.
Det fortæller os, at det profetiske nogle gange kommer mere gennem
‘det sete’ end gennem ‘det sagte’.
I dag vil seer-typen ofte være mennesker, der:
– har en stærk indre forestillingsevne
– oplever, at Gud taler gennem billeder, drømme og symboler
– er meget opmærksomme på stemninger i rum og relationer
– hurtigt fornemmer, når noget ikke er, som det ser ud
Nutidige “jobprofiler”, der kan ligge tæt på seer-typen
I samfundet ser vi lignende gaver hos mennesker, der arbejder som:
• kunstnere, illustratører, visuelle designere
• fotografer, filmskabere
• terapeuter / samtalepartnere, der læser det usagte
• mennesker med stærk intuitiv intelligens
• observante ledere, der ser dynamikker i teams og relationer
Det gør dem ikke profeter –
men det viser, at Gud ofte har lagt en måde at se på i mennesker, som
ligner seerens blik.
Faldgruber ved seeren
Seeren bærer en smuk gave – men også sårbarheder:
1. At tro, at det sete automatisk er den fulde sandhed
– billeder kræver fortolkning
– det sete kan være delvist, symbolsk eller farvet af egen erfaring
2. At blive for indadvendt
– stærkt fokus på indre billeder kan føre til isolation
– man kan miste forankringen i fællesskabets korrektiv
3. At tale for hurtigt ud fra det sete
– uden at stille Gud de nødvendige spørgsmål:
“Hvad viser du mig – og hvad vil du have, jeg skal gøre med det?”
Sunde modvægte
For seeren er det sundt med:
• lærere omkring sig, der forankrer billeder i Skriften
• fællesskab, der hjælper med at prøve og bedømme indtryk
• træning i at oversætte billeder til jordnært, opbyggende sprog
• mod til nogle gange ikke at sige alt, man ser
Samlende pointe
Det, Gud viser, er en gave. Hvordan vi bærer det, er et ansvar.
Den profetiske type, vi her kalder sorg- og klageprofeten, er måske en
af de mest misforståede – og samtidig en af de mest nødvendige
tjenester i kirken.
Vi lever i en kultur, også i kirken, hvor vi ofte vil have hurtige løsninger,
gennembrud og sejrshistorier.
Men Bibelen viser os, at der findes profetiske stemmer, som ikke
bringer hurtige svar – men som bærer smerten, tabet og Guds sorg
over det, der er gået tabt.
Jeremias er et stærkt eksempel.
Han tjener i en tid med dom, nationalt sammenbrud og åndeligt
forfald.
Hans kald er ikke at ‘fikse’ situationen, men at tale sandhed midt i
nederlaget.
Klagersangene er ikke bare poesi – de er profetisk klage.
De giver stemme til sorg, tab og ruiner – og holder smerten åben for
Gud.
Ezekiel 9,4 viser også, at Gud ser dem, der sukker og klager over
uretten.
Der er noget helligt i at nægte at vænne sig til det, der er brudt.
I dag vil den her profetiske gave ofte komme til udtryk hos mennesker,
der:
– ikke kan lukke øjnene for lidelse
– bærer sorg over det, der er ødelagt i mennesker, kirker eller samfund
– har en dyb empati og en evne til at “stå i smerten” sammen med
andre
– ofte bliver stemplet som “negative”, fordi de ikke hurtigt går videre
Nutidige “jobprofiler”, der kan ligge tæt på denne type
I samfundet ser vi lignende kald hos mennesker, der arbejder som:
• sjælesørgere / præster / diakoner
• kriseterapeuter / psykologer
• socialarbejdere
• mennesker i sorg- og krisearbejde
• kunstnere og forfattere, der giver stemme til tab og smerte
Igen: Det gør dem ikke automatisk profeter –
men det viser, at Gud ofte bruger mennesker med et særligt hjerte for
smerte til at bære noget for fællesskabet.
Faldgruber ved sorg- og klageprofeten
Denne tjeneste har også sine sårbarheder:
1. At blive i mørket uden håb
– sorgen kan komme til at overskygge håbet
– man mister blikket for Guds genoprettende kraft
2. At identificere sig for stærkt med smerten
– smerten bliver en del af identiteten
– man mister afstanden, der gør det muligt at blive ved med at
tjene
3. At blive tung for fællesskabet
– uden sprog for håb kan andre føle sig drænet
– vigtigt at dele både klage og Guds hjerte for heling
4. At bære for meget alene
– risiko for medlidenhedstræthed og udbrændthed
Sunde modvægte
For sorg- og klageprofeten er det sundt med:
• mennesker omkring sig, der bærer håb og tro
• rytmer af hvile, glæde og lethed
• et fællesskab, hvor sorgen kan deles, så den ikke bæres alene
• en bevidsthed om, at Gud både kalder til klage og til håb
Samlende pointe
At bære sorg profetisk er ikke at miste håbet –
det er at nægte at springe let hen over det, der har brug for heling
Magtens udfordre er en af de mest sårbare og nødvendige profetiske
tjenester.
Det er den profetiske stemme, der står tæt på magt, lederskab og
beslutningstagere.
I Bibelen ser vi profeter, der har adgang til konger, hof og magtens rum.
Natan står foran David og konfronterer ham efter hans synd med
Batseba.
Gad tjener David som seer og profet.
Daniel står i det babylonske hof tæt på magtens centrum og bliver
brugt af Gud til både at tolke drømme og tale sandhed ind i et
fremmed rige.
Det her er en profetisk tjeneste, der lever i et konstant spændingsfelt:
På den ene side er der adgang, indflydelse og relationer.
På den anden side er der risikoen for at miste modet til at tale
sandhed.
Hoffets profet udfordres konstant på integritet:
Vil jeg behage mennesker – eller Gud?
Vil jeg bevare adgang – eller tale sandhed, når det koster?
I dag vil den her profetiske gave ofte komme til udtryk hos mennesker,
der:
– står tæt på ledelse i kirker, organisationer eller samfund
– er rådgivere for ledere
– har adgang til beslutningsrum
– bærer et kald til at tale sandhed ind i magtens rum – ikke udefra, men
indefra
Nutidige “jobprofiler”, der kan ligge tæt på denne type
I samfundet ser vi lignende roller hos mennesker, der arbejder som:
• rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer
• ledelsescoaches eller mentorer
• ledere tæt på magtcentre (fx politiske rådgivere, embedsfolk)
• HR- eller organisationsudviklere, der taler ind i kultur og etik
• præster eller sjælesørgere for ledere
Det gør dem ikke automatisk profeter –
men det viser, at Gud ofte kalder nogle til at stå i magtens rum med et
andet kompas end bare effektivitet og resultater.
Faldgruber ved hoffets profet
Denne tjeneste bærer særligt tunge fristelser:
1. At blive medløber
– at tale det, magten gerne vil høre
– i stedet for det, Gud faktisk siger
2. At forveksle adgang med autoritet
– fordi man er tæt på magten, kan man komme til at føle sig
vigtigere end man er
3. At blive tavs, når det koster
– stilhed kan være lige så skadelig som falsk tale
Sunde modvægte
For hoffets profet er det livsvigtigt med:
• et stærkt indre kompas for integritet
• relationer uden for magtens rum, hvor sandheden kan siges frit
• mennesker, der kan stille de svære spørgsmål
• en praksis med at vende tilbage til Gud før man vender sig mod
magten
Samlende pointe
Indflydelse er ikke et mål i sig selv.
Integritet er det, der gør indflydelse værd at have
