Tema

 

Plus-Oase i uge 28 på Rudehøj Efterskole i 2024
har specielt fokus på:

“Rejs dig og bliv lys!”

Alle talere vil have dette med i deres forkyndelse.
Inspirationen kommer fra Esajas bog kap. 60, hvor der står:

 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,

Herrens herlighed er brudt frem over dig.

 For se, mørket dækker jorden,

mulmet dækker folkene;

men over dig bryder Herren frem,

hans herlighed viser sig over dig.

 Folkeslag skal komme til dit lys,

og konger til din stråleglans.

 Løft blikket, og se dig omkring:

De samles alle og kommer til dig,

dine sønner kommer fra det fjerne,

dine døtre bæres ved hoften.

 Da stråler du af glæde, når du ser det,

dit hjerte banker og svulmer,

når havets skatte bringes til dig

og folkenes rigdom kommer til dig.

 Kameler i mængde flokkes hos dig,

dromedarer fra Midjan og Efa,

fra Saba kommer de alle sammen,

de bærer guld og røgelse;

de forkynder Herrens pris.

 Alle fårene fra Kedar samles hos dig,

Nebajots væddere er til din tjeneste;

jeg tager imod ofrene på mit alter

og smykker mit herlige tempel.

 

 Hvem er det, der kommer som sejlende skyer,

som duer, der flyver til dueslaget?

 Det er skibe fra de fjerne øer, der samles,

med Tarshish-skibe i spidsen.

De bringer dine sønner fra det fjerne,

sølv og guld har de med

til Herren din Guds navn,

til Israels Hellige, for han vil smykke dig;

 fremmede skal genopbygge dine mure,

og deres konger skal tjene dig.

For i min vrede slog jeg dig,

men i min nåde forbarmer jeg mig over dig.

 Dine porte skal altid stå åbne,

de lukkes hverken dag eller nat,

så folkenes rigdom kan bringes til dig

og deres konger blive ført til dig.

 For det folk eller rige, der ikke vil tjene dig, skal gå til grunde,

og folkene skal lægges øde.

 Libanons herlighed kommer til dig,

både enebær, ask og cypres,

til at smykke mit hellige sted,

og jeg vil ære stedet, hvor mine fødder hviler.

 Dine undertrykkere kommer krybende til dig,

de, der lod hånt om dig, kaster sig ned for dine fødder;

de kalder dig Herrens by,

Israels Helliges Zion.

 Mens du før var forladt,

forhadt og mennesketom,

gør jeg dig nu til evig stolthed

og til fryd i slægt efter slægt.

 Du skal suge folkeslags mælk

og die kongers bryst.

Så skal du erkende, at jeg, Herren, frelser dig,

Jakobs Mægtige løskøber dig.

 Jeg bringer guld i stedet for bronze

og sølv i stedet for jern,

bronze i stedet for træ

og jern i stedet for sten.

Jeg gør fred til din øvrighed

og retfærdighed til din hersker.

 Der høres ikke længere om vold i dit land,

om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;

dine mure skal du kalde Frelse

og dine porte Lovsang.

 Solen er ikke længere

dit lys om dagen,

det er ikke månen,

der lyser for dig om natten;

men Herren skal være dit evige lys,

og din Gud er din herlighed.

 Din sol går ikke ned,

og din måne tager ikke af,

for Herren er dit evige lys,

og dine sørgedage er forbi.

 Alle i dit folk er retfærdige,

og evigt skal de eje landet

– et skud, som Herren har plantet,

hans hænders værk til hans ære.

 Den mindste bliver til tusind

og den yngste til et mægtigt folk.

 

Jeg er Herren,

jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.

 

 

Det overordnede tema
for alle samlinger på alle Plus-Oase lejrene
er løftet om “Liv og Kraft ved Helligånden”.

Derfor skal der være plads til, at Helligånden kan manifestere sig
med alle nådegaverne, som er nævnt i 1. Korinterbrev. kap. 12:

gaven til at tale i tunger
gaven at tyde tungetale
gaven til at tale profetisk
gaven til at tjene
gaven til at undervise
gaven til at trøste
gaven til at give af sit eget
gaven til at vise barmhjertighed
gaven til at helbrede
gaven til at have tiltro til Gud for helt særlige ting
gaven til at lede

og de fem tjenester
som bl.a. er omtalt i Efeserbrevet 4,11
(apostel, profet, evangelist, lærer og pastor).

Der bliver mulighed for forbøn ved flere af talerne
og ved det team af forbedere, som er til rådighed på stedet.

Det gælder både forbøn for personlige problemer,
og forbøn om udrustning til tjeneste i Helligåndens kraft.

 

Hvor står det i Bibelen?

Nådegaverne er mest omtalt i Det Nye Testamente i Bibelen.
Men også i Gamle Testamente profeteres om nådegaverne:

Esajas 11,2 – Herrens Ånd skal hvile over ham…

Joels bog 3,1-5 – Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.

Romerne 11,29 – Gud angrer ikke sine nådegaver og sit kald

Romerne 12,6 – liste over forskellige nådegaver

1. Korinterbrev 12,4 – forskellige nådegaver, men Ånden er den samme

1. Korinterbrev 12,9 – forskellige gaver, en særlig trosgave, nådegave …

1. Korinterbrev 12,28 – unikke opgaver i menigheden, apostle, profeter, lærere …

1. Korinterbrev 12,30 – ikke alle har fået (de samme) nådegaver …

Efeserbrevet 4,11 – det som kaldes de femfoldige tjenestegaver