Link til Dansk Oases hjemmeside
Bogsalg ved Hosianna.dk på Plus-Oase
Tilbage til rødderne…
Derfor opstod Oase
Dansk Oase blev stiftet, fordi der både i folkekirken og mange frikirker kom en bølge af åndelig fornyelse i 1970’erne og fremefter. Denne åndelige fornyelse betød at kristne i alle kirkesamfund over hele verden oplevede, at Helligånden kom til dem på ny.
Omkring 1900 var der sket en helligånds-udgydelse, som førte til pinsekirkerne og apostolsk kirke herhjemme. Men nu oplevede lutheranere, anglikanere, metodister, baptister, Frelsens Hær, Indre Mission, Luthersk Mission og mange andre kirkelige grupperinger også dette.
Modstand fra de gamle vækkelser
Ikke alle var åbne for den åndelige fornyelse. Mange af de gamle organisationer og kirker lukkede af, fordi de ikke kunne rumme det, der skete. Nogle hang fast i en bestemt teologi, som var opstået på et bestemt historisk tidspunkt, og som ikke havde syn for Helligåndens kraft og gaver.
Luthers opgør med paven og den katolske kirke i 1417 var ikke på alle måder relevant 500 år senere, hvor den katolske kirke havde ændret sig i mere evangelisk retning, og hvor den protestantiske kirke til gengæld var blevet verdsliggjort.
Til gengæld gik der åndeligt ild i nogle præster og lægfolk, som ikke tidligere havde haft en personlig tro. I starten var der stor tværkirkelig forståelse. Men det skabte også problemer, fordi kristne kom i vildrede med, hvordan de skulle forstå “Helligåndens dåb”. Skulle man døbes igen, som man mente i frikirkerne? Skulle man tale i tunger for at have Helligånden? osv.
Åndelige ledere gik sammen
En gruppe kristne med baggrund i folkekirken gik derfor sammen og stiftede Dansk Oase efter norsk forbillede. Her var man åben for Helligåndens gerning og alle nådegaverne.
Da folkekirken jo døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, argumenterede nogle teologer for, at man fik Helligånden i dåben. Andre mente det skete i omvendelsen. For at undgå misforståelser om udtrykket Helligåndens dåb talte man i stedet om Helligåndens fylde.
“Du har nok fået Helligånden i dåben, men har Helligånden fået dig…?” sagde man. Det handlede altså om dagligt at lade sig fylde af Helligånden og om at blive iført kraft fra det høje til tjeneste i de forskellige nådegaver.
I stedet for den traditionelle pinse-opfattelse, at tegnet på at man havde fået Helligåndens dåb var tungetale eller profeti, blev det oase-teologi, at Helligåndens dåb/fylde kunne vise sig på mange måder. Først og fremmest ved større frimodighed.
Helligånden gør hele forskellen
Erfaringen i den åndelige fornyelse var, at Helligånden gjorde den store forskel. Både når det gjaldt det “indre liv” med Åndens frugt, og når det gjaldt udrustningen med Åndens kraft i form af nådegaver til tjeneste.
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, v23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! v24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. v25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.)
Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. v5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. v8
Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. v9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, v10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. v11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
Både undervisning og praksis
På denne bibelcamping forsøger vi at vende tilbage til rødderne. At åbne os for Helligånden på ny. At hjælpe, støtte og udruste hinanden i Helligåndens kraft til tjeneste. Hver dag er der undervisning – og bagefter praktiserer vi teorien og lærer nyt.
Efter møderne er der altid mulighed for personlig forbøn.
Velkommen. Og velkommen Helligånd!
(Formuleret af Henri Nissen.)
Jesus sagde (Ap. G. 1,5+8): »Johannes døbte jo med vand, men I vil om ganske få dage blive døbt med Helligånden.«
»I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.«
Helligånden kommer pinsedag (Ap.G. 2)
1 Pinsemorgen var alle disciplene forsamlet på ét sted. 2 Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt åndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de sad. 3 Samtidig dalede der små flammer ned, som landede på hver enkelt af de tilstedeværende.
4 Således blev de alle fyldt med Helligånden, og de begyndte at tale på fremmede sprog, som de ellers ikke kendte. Det var Ånden, der gav dem ordene. 5 I Jerusalem boede der religiøse jøder fra alverdens lande.